Boligindretnings-drømme

Jeg er så småt begyndt at lave om i lejligheden. Det trænger det virkelig til. Er ved at være træt af mine billige SU-møbler (undskyld IKEA, men du fylder altså efterhånden hele mit hjem!). Jeg har bestemt ikke noget imod IKEA, men nogle af møblerne er også efter prisen. Såsom min sofa, som oprindeligt er en sovesofa. Man sidder rigtig godt i den, men farven er efterhånden ved at aftage, så den skal skiftes ud. Har en lille drøm om at finde en tømrer der kan lave et lækkert spisebord lignende det på billedet. En stor rustik bordplade med metal ben og så lige toppet med fire lækre stole lignende dem på billedet. Stolene på billedet er faktisk lige pt. på tilbud inde på idé møblers hjemmeside (og selvfølgelig også i deres butikker) og findes i mange forskellige farver. Og da jeg sad i boligdrømmene faldt jeg også over ovenstående reol system – synes det ser vildt fint ud med alle de forskellige rum og det kunne jeg hurtigt få fyldt op med alt det jeg har. Har dog ikke plads til sådan en sag i lejligheden, men kunne være så fint, hvis man var så heldig at bo i hus. Desuden er jeg stadig på jagt efter et lammetæppe til min nye stol – det eneste nye i søgningen, er at det skal være langhåret og det fås blandet andet hos idé møbler, så kunne være, at jeg skulle tage et smut forbi butikken!

// I samarbejde med idé møbler //

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

You may also like

17 kommentarer

  1. Ud fra min viden omkring interiør, møbel og håndværker branchen, så vil jeg næsten mene at to ud af tre gange, så er det billigere at købe det originale møbel, frem for at skulle have både gang i en møbelsnedker/tømrer til at lave bordpladen og så en smed til at lave stellet 🙂 ved self ikke hvad bordet koster 🙂 men fine fine ting du har fundet 😀

    1. Hvis man kender en god tømrer tror jeg godt jeg kan få det til en noget billigere pris ;-). Men det kræver nok en del overtagelse ;-), haha.

  2. Åh jeg har det ligesom dig – der var også et tidspunkt hvor vores hjem var liiiidt for ikea’ish – det skal dog siges, at jeg heller ikke har noget imod IKEA, de har også mange fine ting og nips – men det er som om at jeg med alderen værdsætter de lidt dyre og lækre design ting lidt mere 🙂

    1. Præcis! Men når man har været på SU et godt stykke tid må man gå på kompromis med nogle ting og herhjemme blev det møblerne :-).
      Men glæder mig meget til at få skiftet nogle af tingene ud 🙂

  3. Jeg går også med mange bolig drømme, men økonomien er desværre ikke til det. Men hold op hvor er det reolsystem lækkert! 🙂

    God weekend søde 🙂

    // Liselotte

    1. Ja, det er vildt lækkert. Det kunne jeg dælme godt bruge! Men har slet ikke pladsen til det.

      Tak og i lige måde søde du 🙂

  4. Jeg har det lidt på samme måde, at min lejlighed domineres lidt for meget af Ikea i øjeblikket 😉
    Synes derfor også Idémøbler er et fantastisk alternativ. Og de ting jeg har derfra, er jeg simpelthen så glad for!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *